Hjernefølelser fungerer ikke, som vi tidligere troede

2 min læsning

Hjernen behandler følelser anderledes, end vi tidligere har antaget

Følelsernes selv kan være vigtigere end de sanser, vi bruger til at opfatte dem

Katya Kovarzh via Shutterstock

Katya Kovarzh via Shutterstock

I årtier har videnskabsmænd antaget, at hjernen behandler sanseinformation fra ansigter og stemmer fra andre menneskers følelser i adskilte områder. Men nyere forskning viser det modsatte: At se et følelsesfuldt ansigt aktiverer hjernens stemmebehandlingscentre, og det modsatte gælder ligeledes.

I hverdagen ser vi “kun et sorgfuldt ansigt”, forklarer Stefania Mattioni, den primære forfatter og postdoc-forsker i neurovidenskab ved Ghent Universitet i Belgien. “Normalt hører vi også stemmen fra den person, der græder. Derfor er hjernen faktisk struktureret til at interagere med denne type multisensoriske stimuli.”

I undersøgelsen afspillede Mattionis hold klip fra skuespillere, der formodede forskellige følelser som glæde, modbydelighed og frygt, for 24 deltagere tilsluttet et magnetisk resonansscanningsapparat (MRI). Nogle af klippene indeholdt både skuespillernes ansigt og stemme, mens andre kun indeholdt video eller lyd.

Klip, der kun indeholder lyd, aktiverede de hjerneregioner, der er kendt for at behandle ansigter, mens klip, der kun indeholder video, aktiverede de hjerneregioner, der behandler lyde. Ifølge Mattioni aktiverer hver eneste følelse de hjerneregioner, der behandler ansigter og lyde, på samme måde uanset, om den præsenteres visuelt eller auditivt. Denne evne kan hjælpe hjernen med at forstå situationer, hvor du ikke kan se en person, men hører dens stemme—for eksempel når du taler i telefon—eller omvendt.

“Det ses, at disse områder styres mere af følelser end af de sensoriske modaliteter,” siger Mattioni.

Mattionis grup fandt også, at hjernen reagerer anderledes, når vi både ser og hører en anden person tale. “Hjernen gør mere end blot at lægge de to input sammen,” forklarer Stefania Benetti, som ikke var involveret i studiet og er assisterende professor i psykologi og kognitive videnskaber ved Trentos Universitet i Italien. “Følelsesgenkendelse ser ud til at være knyttet til et multisensorisk netværk, som integrerer det, vi ser og hører.”

Evolutionsmæssigt og adfærdsmæssigt giver kombinationen af syn og hørsel en stor fordel,” siger Benetti. “Det reducerer usikkerheden og gør det muligt for os at genkende følelser hurtigere og mere præcist, især i støjende eller komplekse miljøer.

Disse fund kan hjælpe med at udvikle interventioner for mennesker, der senere i livet kæmper med sociale signaler. Samtidig understøtter de tidligere forskning i brainplastisitet, som viser, at de lydselektrice områder tilpasser sig til at behandle ansigtsudtryk hos personer, der er født døve. Hos blinde mennesker tilpasser de ansigtsselektrice områder sig derimod til at behandle verbale udtryk. Benetti forklarer, at disse områder kan tilpasse sig på denne måde, fordi deres grundlæggende formål ikke er at behandle en enkelt sans, men derimod at behandle følelser.

Forskningen blev publiceret i Journal of Neuroscience.

Ansvarlig redaktør, Scientific American